Et peak ind i dronningens private gemakker på Fredensborg slot

Man skal være en tålmodig sjæl som Dronning på Fredensborg slot. Fra tidlig morgen til sen aften drøner undersåtterne rundt på første sal og kigger på interiøret. Der var blevet bestilt billetter til rundvisning på Fredensborg slot til vores lille gruppe. Først en lille time rundt på slottet og en lille time rundt i den inderste del af haven, som normalt er lukket af.

Guiden Eigil forsynede os med fine facts om kongerækken både de syndige eskapader, de vundne slag og ikke mindst de tabte. Årstal føg os om ørene, mens vi kiggede i de relativt små men overdådige rum. Lad mig sige, at ingen er gået ned på guldornamenter og stukarbejde på Fredensborg. Der var kæmpe malerier overalt – ikke mindst i loftet. Alle værelser har et navn eksempelvis “Det gule Værelse” eller “kineserværelset”, og det er en ting, jeg tænker at kopiere. TV-stuen og soveværelset virker ordinært nu, hvor “Morgenopstandelsesværelset” har en helt anden klang. Jeg vil nok holde lidt igen med porcelænshestene, men silketapet kan nu noget meget eksklusivt. Man måtte desværre ikke tage billeder.

View from køkkenhaven

Udenfor Fredensborg slot

Da vi blev ekskorteret udenfor blev vi taget imod af en ny guide. Hun ledte os til årstidernes have med planter, der i blomstringen matchede årstiden i deres tildelte firkant. Der var den private terrasse med udsigt til marmorhaven med et væld af udskårne marmor figurer. Der lå ‘menageriet’ – en lille ø omkrandset af en lille voldgrav. Det er stedet, hvor man holder sin lille zoologiske have, når man bor på et slot. Det er dog udskiftet med en million flotte roser nu, men husede tidligere bjørne, ulve og andre vilde dyr.

Vi blev guidet videre gennem en allé af rosenbuske med køkkenhave og urtebede på hver sin side. Der var lidt tid til at kigge for os selv, og man kunne vælge mellem salat eller kål siden. Jeg bekendte mig til kålen og var vidne til en utrolig barok-beplantning af netop kål. 5 fuldstidsgartnere sørgede for pasning af de fineste rektangler med urter, blomster og biodiversitet.

Til sidst besøgte vi orangeriet med citrustræer og alverdens velduftende planter og blomster. Vi passerede aftægtsboligerne, hvor det er muligt at ansøge om en retræte-lejlighed. Møbelpolsteren, der havde aftjent 40 år på Fredensborg slot, havde netop fået en sådan lejlighed. Jeg kan godt dermed regne ud, at man skal til at i gang, hvis det er der man påtænker at bruge sin alderdom.

Omvisningen kostede 100 kr, hvilket var et fund og kan bestilles her. Der er kun omvisning i juli måned, så det er med at udnytte det nu. Det er en interessant oplevelse, og man får endnu en chance for at støve sin lidt anløbne kongerækkeviden lidt af igen. Når man har været rundt kan man passende spise frokost i Skipperhuset – anmeldt under “Mad og drikke” her i bloggen. Enjoy!

Det nyåbnede ‘Skipperhuset’ ved Fredensborg slot

Skipperhuset, der lige er åbnet pr 1/7, havde helt sikkert til ære for os sat tre små svaneunger og en svanemor i søen. Derudover havde de sørget for en solnedgang, sval brise og den mest perfekte sommeraften ever ved Esrum sø til venstre for Fredensborg slot. Alle gæster var bænket under store parasoller og menukortene blev rundhåndet delt ud. Man kunne få en set menu på 5 serveringer, men vi gik lidt off piste og bestilte hver to snacks og to lette retter. Det endte med at være lige præcis det der skulle til for at fylde en slunken onsdagsmave.

Skipperhusets snacks

Vores snacks, som alle kostede 50 kr stykket, bestod af salt vaffel med trøffelmayo og serranoskinke, en tallerken med skinke og mandler og kroketter med saltet torsk. Vi drak chardonney til foretagenet, som muligvis var lidt anonym, men det var retterne ikke. De smagte virkelig dejligt og trøffelmayo har aldrig gjort nogen noget ondt. Kroketterne var små, delikate og friterede.

Småretterne på Skipperhuset

Turen kom til vores småretter, som vi valgte lidt bredere end snacksene. Cervichen var med yuzu og miso. Kunne ikke smage misoen, men kunne måske smage, hvis den ikke havde været der – den var frisk, men uden at være sur. Tartaren var faktisk ret enorm af en let ret at være, en rørt og blød, god og cremet. Kulmulen og nyretapperne må jeg være svar skyldig for det var mine medspisende, der fik dem, men de roste i højlydte vendinger.

Alle de lette retter står til 110 kr og det anbefales med 2-3 snacks og 2-3 lette retter. En fin fuld aften til 500 kr lykkedes det faktisk at gøre det for, og det var alle pengene værd. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad Skipperhuset har måttet betale i leje af svaner, svaneunger og perfekt indstilling af vindmaskinen. Jeg tror vi fik solnedgangen med helt gratis