Pomlenakke Traktørsted med udsigt til Møns klint

Vi var på airbnb i Præstø, iøvrigt et yogacenter i et tidligere mejeri, så det er 7 m til loftet og en kæmpe skorsten midt i stuen. Super skønt sted helt centralt i Præstø, eller så centralt som noget kan ligge nu vi taler Præstø. Endnu mindre centralt og en god køretur væk til Falster ligger Pomlenakke. Inden jeg begynder at opridse lyssaglighederne, så find kalenderen frem og bestem dig for hvornår du skal dertil.

Vi blev efter eget ønske bænket udenfor og fravalgte faktisk den eksisterende menu, hvor det er muligt med hhv 4 el 7 serveringer. Vi gik off piste på a la carten. Lidt mandler og oliven og det bedste surdejsbrød til at få festlighederne til at tage fart.

Maden på Pomlenakke

Bestilte ydmygt en østers (regalle) med koriander og lime, men da vaffel med skinke (copa) overdådigheden kom på bordet til een af de andre måtte jeg også have sådan een. Tjeneren var hurtig ‘hvorfor nøjes, lev nu livet’, bedyrede han. Godt så, to snacks it is. Ja det er jo ikke fordi jeg vil men fordi jeg trænger.

Forretterne havde vi tre spisende delt ud på alle tænkelige emner – Cerviche, jomfruhummer og tartar, sidstnævnte var for en gangs skyld ikke mig. Jeg fik hamachi-cerviche. Lækker hvid fisk i agurkesmag.

Hovedretten var vi enige om, så der kender jeg kun til, hvordan lammet smagte. Grillet lam med stegt kål og en pure af rodfrugter. Den blev overhældt med en ret lækker lammefond med friskbælgede ærter og tomat. Ærligt kunne mit lam godt have fået et minut eller to mere.

Regningen endte på ca 2000 kr for tre personer inkl en flaske chablis og det meste af et surdejsbrød, hvilket var yderst rimligt. Skynd dig derhen mens det stadig er sommer.

Udsigten fra min forret