Delphine er den græske tante i cofoco familien

Delphine er en del af den efterhånden udvidede cofoco familie med alle sine efterhånden skæve onkler, billige kusiner og eksotiske fætre. Denne restaurant har specialiseret sig i Middelhavet og emmer af Grækenland og det sydlige Italien. Der er en masse grønt og grillet fisk på menuen og mulighed for sommerlige cocktails i rigt mål.

Læs videre “Delphine er den græske tante i cofoco familien”

Prøv Restaurant Galionen på lystbådehaven i Brejning

Havnen I Brejning danner smuk baggrund for Restaurant Galionen. Den ligger simpelthen så smukt. Man kører forbi de store hvide kellerske institutioner på vej derned. De er i dag konferencecenter, efterskoler mv. Hvide huse, grønne bakker og udsigt over Vejle fjord. Vi valfartede til stedet for at spise på Restaurant Galionen. Det blev kraftigt pointeret, at vi måtte sidde ude på terrassen, hvilket var fint for det var en solrig om end lidt kølig dag. Der er tæpper, så det gik fint. Indenfor var der selskab og vores initielle glas hvidvin blev ledsaget af hurra hurra hurra og så det lange.

Læs videre “Prøv Restaurant Galionen på lystbådehaven i Brejning”

Enomania på Vesterbrogade er vilde med vin

Eno betyder ‘vin’ og mania betyder “helt vild med” eller i virkeligheden “sygeligt opstemt af”. Tilsammen danner det rammen om Enomania, som er en italiensk restaurant i bib gourmand kategorien på Frederiksberg. Vi var 6 personer afsted, og det var virkelig ukompliceret at bestille. Menuen og den specielle vinmenu, Tak! Jeg ved ikke helt sikkert, hvori den specielle vinmenu bestod, men der kom en skøn flaske på bordet til hver ret, primært holdt i Piemonte og Toscana.

Med det udgangspunkt var det svært at bevare pessimismen. Første ret var en appetizer med lækkert nybagt foccacia og charcuterie. Det hedder muligvis noget andet på italiensk, men skinke og pølse. Derefter kom risottoen på bordet. Den var lavet af knoldselleri, kapers og med et lille stykke stegt helleflynder på toppen. Jeg ved ikke hvordan, men knoldselleriens skæbne ender dermed en del bedre, når den bor i køleskabet på Enomania, end den gør hos mig, hvor de bliver mere og mere trætte af livet for tilsidst at dø i skraldespanden.

Anden ret var cannelloni med braiseret okse, svampecreme og grønne bønner. Hold da op en umami-sauce, der kom ind. Dejlig tyk og svampet. Ja det lyder ikke som en kompliment i alle livets forhold, men det var det her.

Hovedretten var kalvefilet med asparges, forårsløg, kartofler og sommertrøffel. Hvor er det heldigt, man har lavet en trøffel til både sommer og vinter. Alt var tilberedt perfekt, og jeg skal ærligt erkende, at jeg måske roder lidt rundt i vinene herfra. Sådan er det når snakken går, og man har fået fire glas. Brunelloen var i hvert fald en gudevin, og man kunne sagtens relatere til navnet Enomania.

Enomanias ost og dessert

Her hørte min mad-rejse op, for jeg var mæt, men de andre fik en osteanretning. Der var lidt ko og lidt får og som altid serveret rigtig delikat. Restauranter kan noget almindelige civilisters køleskabe ikke rigtig kan. Det kan godt være sulten havde lagt sig, men derfor kunne man jo godt være tørstig for sjov, og jeg smagte Barbera’en. Den er jo så rund og venlig, at det ville være uhøfligt at afvise den.

Til dessert kom der rabarbertærte med jordbær og marcipan-is. Dertil var vinen fra Ungarn, nemlig en Tokaji. Den var overraskende frisk af en dessertvin at være. Desserten kan jeg ikke rapportere om, men den fik fin omtale med på vejen af resten af selskabet.

Jeg kan helt igennem anbefale en tur på Enomania. Priserne er enormt rimelige i forhold til det du får – 5 retter 495kr og vinmenu ligeså. Jeg har været der en del gange efterhånden, og jeg er aldrig blevet skuffet. Lokalerne og betjeningen er hyggelige, og det er superskønt bare at sidde og lade sig forkæle. Du skal være ude i god tid med bordbookning, og vær obs på lørdag er lukket. Det kan være, du skal fejre, at du har bestået eksamen, at du endelig tog opvasken, at du fylder år, eller at det er tirsdag. Alt sammen en god lejlighed til at tage på Enomania.

Enomania: Vesterbrogade 187, Frederiksberg

Restaurant Melée på Martensensvej på Frederiksberg

Melée på Martensensvej hermed et excellent alternativ, hvis der skulle være optaget på Polly. Denne dag nyt crowd, men samme mundbind, parat til at få maximalt ud af oplevelsen inden de corona-lukkede kl 22. En Gevrey-Chambertin med en let duft af petroleum faktisk (vildgær?), men som smagte super skønt, men hvor jeg godt kunne have undværet kemikalieduften.

Læs videre “Restaurant Melée på Martensensvej på Frederiksberg”