Et øde sted i Hvidovre holder Johan Bülow Lakrids til. Vi fik mulighed for en rundvisning iført klinisk outfit afsprittet og med kitler, hårnet, futter, uden smykker etc. Faktisk er det en ret lille fabrik i forhold til den mængde jeg forestiller mig, der ryger over disken på daglig basis.
Vi så en lille introfilm. Jeg havde da ikke den fjerneste idé om, hvordan man laver lakrids. Se det har jeg nu. Næppe nok viden til at starte et konkurrerende lakridskogeri, men nok til at blamere mig her på bloggen.
Lakridsrod 
Der høstes
Lakridsroden er begyndelsen på alt godt. til tørre. Så brygger man en ‘lakridsjuice’ a la kaffe på den, og den juice lader man tørre. Vupti lakrids pulver eller granulat. Inde i selve produktionen lærte vi om to forskellige måder at fremstille selve lakridsen. Ekstruderet lakrids og langtidskogt lakrids. Ekstruderet lakrids laves ved at presse lakridsmassen ud i forme under varme og højt tryk. Langtidskogning siger måske lidt mere sig selv. Lidt a la kogning af bolcher, hvor massen efter fire timer hældes ud og køles af. Det, der udgør selve lakridsen, er reelt sukker i form af melasse, sirup, glukose etc tilsat anisolie, rismel og lakridspulver. Det er bare at gå i gang
Varm nykogt lakrids
Vi smagte helt varm nykogt lakrids og alle mulige chokoladedragerede slags. Der lå eksperimenter gemt rundt omkring f.eks lakrids i rødvin, og man havde vist også forsøgt sig med noget gorgonzola-lakrids. Det lyder som en meget voksen fornøjelse og fik heldigvis aldrig vind i sejlene.
Vi havde i billetten en voucher på 300kr til Johan Bülow lakrids og købte ind i butikken. Endte op med noget passionsfrugt og lakridspulver vist suppleret med en stang med whisky. Den er muligvis også for voksen til mig, men måske jeg kender een voksen, der vil smage. Det er stadig muligt at bestille billetter, og det er klart anbefalelsesværdigt. De koster 300kr, men du får varer for samme beløb. Se hjemmesiden under events – the factory experience.