Madklubben Vesterbro rummer alle typer køkken

Madklubben Vesterbro er en seriøs stor restaurant, som jeg af samme årsag har haft lidt modvilje mod. Den er for nogle år siden blevet renoveret, og den virker mere opdelt end, den har været før i tiden. Vi var heldige og fik et stort bord ud mod Vesterbrogade. Man kan være mindre heldig og få et bord ti cm fra dem ved siden af i en lang række af delte private samtaler. Det er mindre charmerende.

Madklubben slår sig op på at være prisbillig uden at gå på kompromis med kvaliteten. Til gengæld kommer bestik ind i en krukke, og du må forsyne dig selv, hvilket er fint. Betjeningen var der bestemt intet i vejen med, selvom der var travlt denne lørdag aften. Vi var sent ude og fik først bord kl. 20, hvilket tog lidt af trykket.

Rimet laks
Tom Kha – Thaisuppe

Konceptet for Madklubben Vesterbro er, at man vælger X antal retter for et bestemt beløb. Det kan godt ved første øjekast synes enormt billigt, men reelt er det specifikke retter, du skal vælge, uden der kommer et ekstra gebyr på. Det er fint, det er prisen, men du skal bare være obs. Jeg valgte rimet laks med fennikel til forret (+25 kr), og min veninde tog en thaisuppe. Køkkenet stikker i alle retninger, men det komplementerer Vesterbro lokationen fint. Vesterbro stikker i sig selv lidt i alle retninger. Laksen var blød og lækker, suppen krydret og varm. Alt godt.

Rib eye med fritter og rødvinssauce

Madklubben Vesterbro Rib-eye og Kulmule

Hovedretten fristede i mit tilfælde med en rib-eye. Her skal man lige være opmærksom på, at der står +160 kr med fontstørrelse 6. Her synes jeg faktisk, at de bare skulle lavet et almindeligt menukort med priser på de enkelte retter i stedet for at tvinge konceptet ind i 3 retter for 275 kr. Kødet var så dejlig mørt med så kraftig en rødvinssauce, at jeg faktisk ikke kunne spise det hele. Pommes fritter og salat måtte man købe separat. Det er fint, men igen synes jeg det manipulerer lidt med den faktiske pris, da der eller mangler en form for kartoffel eller grønt til retten, som igen skal tilkøbes.

Kulmule i rød karry

Min veninde var i det asiatiske hjørne og gik efter en kulmule i rød karry (+35 kr). Hun lød ganske tilfreds, og vi skyllede herlighederne ned med en yderst prisvenlig pinot noir til 395 kr. Vi havde en super hyggelig aften, men jeg irriteres desværre over konceptet på menuen. Maden var lækker, men det er ikke et specielt billigt sted. Vi endte på 1600 kr for to retter hver og en flaske vin og vand. Til gengæld er der ikke så meget affodring over det, som det gjorde sig gældende flere år tilbage i tiden.

Madklubben Vesterbro er et ok sted, og der er som regel plads, fordi det er så enormt stort. Maden er ganske fint. Den er ikke specielt nyskabende, men lækker og god. Til gengæld skal du have læsebrillerne med til menukortet for at se alle de monetære tillæg på kortet. Det er et supergodt sted til firma-arrangementer, men privat vil jeg nok reelt se andre steder hen først.

Madklubben: Vesterbrogade 62, Vesterbro

Kill Bill på Værnedamsvej – Madklubbens skarpe Hattori Hanzo

Madklubbens imperie virker endeløst og restauranten Hanzos asiatiske version, har jeg ikke besøgt før. Det er i min bog svært at overgå asiatisk street kitchen i smagfuldhed, så jeg glædede mig til det. Hanzo giver jo straks associationer til Tarantinos perfekte sværd smedet af Hattori Hanzo. Jeg var desværre ikke i gul track suit og ligner ej heller Uma Thurman.

Læs videre “Kill Bill på Værnedamsvej – Madklubbens skarpe Hattori Hanzo”