Jeg rejste til Jordan på en uges ferie med Viktors farmor i marts 2024. Vi blev adviseret over højttalerne i flyet om, at vi nu fløj ind over Vestbredden, og vi skulle spænde bæltet. Jeg ved ikke, om det ville stå distancen mod et flyvsk missil. Vi landede dog i hel tilstand og fragtet til hotellet.
Hotellet i Amman (Gerasa Hotel) var klart over min sædvanlige standard og et fad med sandwich og frugt stod klar til fortæring på værelset ovenfor den diskrete trappe draperet i swarovski og kunstige blomster. Jordan to timer foran, når Danmark har vintertid, og byturen var på programmet dagen efter kl 10! Jeg nød i den grad, at nogen sørger for det hele og jeg ikke skulle træffe nogen beslutninger.
City Tour i Amman
Det var overraskende koldt. Jeg måtte lade klipklapperne blive i kufferten og finde vandresko, hoodie, tørklæde og vikingeånden frem. Dagen stod på city tour og vi blev hurtigt fyldt med informationer. Lokal guiden fortalte, at der er ca 11 mill folk i Jordan hvoraf 3,5 mill er flygtninge fra Palæstina og Syrien. For 3. År i træk var det lykkedes mig at være i Mellemøsten under Ramadan. Jeg var spændt på antallet af kebabber indtaget bag forhæng.
Først så vi citadellet med Hercules templet flankeret af rigtige Hercules fly, der i en lind strøm bragte nødhjælp videre til Gaza. Vi var 80 km fra Jerusalem. Et lille museum bød på den obligatoriske potteskår i montrer-udstilling, som jeg egentlig aldrig finder særlig fængslende. Byen ligger på 7 høje og er imponerende i sin udstrækning og sin sandfarvede color-koordination.
Vi så et romersk amfiteater, og det jordanske museum, som var overraskende flot, interaktivt og moderne og faktisk husede nogle af dødehavsrullerne. Der var ikke mange andre turister grundet krigen mellem Hamas og Israel, og vi hørte da også at turismen var faldet med 98%. Til trods for ramadan blev der fundet et overdådigt frokoststed. En syndflod af forskellige dyppelse og friskbagt brød blev efterfulgt af den slagtede fedekalv. Tilsidst nogle sirupssoakede kager, der gav mig insulinchok bare ved synet, så jeg tog istedet en kop kaffe med den traditionelle mix af kardemomme og grums. Der var et par timer på egen hånd, hvor jeg har opstøvet en god kop kaffe, inden vi nok skulle have hummus igen.
Jaresh
Jeg fejrede land nr 70 ved at drage 50 km nordpå til Jaresh (Gerasa). Kejser Hadrians kæmpe område, hvor karavaner fra Silkevejen på vej til Damaskus slog lejr og handlede. Vi havde det ret alene, men et par lokale gav os ‘Scotland the brave’ og ‘Mester Jacob’ på sækkepibe og tromme i det virkelig velbevarede amfiteater. Det var faktisk et lidt vildt sted og eneste grund til det ikke er Unesco-site er at nogle af søjlerne er restaureret med cement. Tag derhen, hvis du er på de nordlige jordanske kanter.
Næste stop var Ajlun borgen, som var islams modsvar til korsridderne borge. Åbenbart et yndet brevdue tilholdssted. Fik købt mig en friskpresset granatæble juice. Prisen kunne sikkert financiere hans førstefødte gennem College, og jeg havde tanken om, at jeg var vandet ind i en turistfælde. Et glas juice bør ikke koste 50 kr. Efter frokost tog vi til Madaba. Der var lige tid til at gå rundt i byen og derefter sidde på balkonen, opdatere FB og vente på imamen, der højt og fyndigt brød fasten itakt med at solen gik ned. Vores hotel hed Mosaic city hotel og lå godt og centralt. Der var endda en lille bar, der serverede alkohol.
Dagen efter startede vi ud med 13 grader men med lovning på 23 havde jeg tro på en legging-løsning med blotlagte ankler. Det skulle vise sig at formiddagen stod i mosaikkens tegn. Et hav af mosaikker. Særligt syntes jeg om dyremotiverne med de mere eller mindre vanvittige udtryk i øjnene.
Mt Nebo
Dernæst i Moses’ fodspor på Mt Nebo. Her blev bibelhistorien i sandhed opfrisket. Stakkels Moses begik efter 40 fromme år i ørkenen en enkelt fejl og Gud sendte ham på Mt Nebo for at dø, efter han fik lov at kigge ud over det forjættede land uden at komme ind. Uden en guddommelig dødsdom hængende over hovedet betragtede vi ligeledes det forjættede land ud over det døde hav og over mod Vestbredden. Fantastisk smukt med udsigt til Jericho.
Muligheden for shopping har ikke været enorm men jeg var stærkt fristet af dukkerne beduin Barbie og Kamel Ken. Jeg afstod, og vi kørte de 3 timer sydpå til ‘lille Petra’. Ørken, fladt og ret trøstesløs er ordene, der kendetegner landskabet på denne strækning. Lille Petra var fantastisk med sine udhugninger og klippeformationer. Beduiner rendte rundt og man var ikke i tvivl om, hvor Jack Sparrow kommer fra. Johnny Depp har helt sikkert været inspireret af beduinerne.
Petra
Krigen har bevirket, at turismen er i bund i Jordan, og Petra var ligeledes til at komme omkring i. Der var høj sol, 27 grader og perfekte omstændigheder. Petra er en gravby med 2000+ år på bagen og med klipper og sten i alle farver. Først 800 m ad grus sti og så 1,2 km gennem en slugt, og så når du skattekammeret. Det er helt fantastisk!!
Hvad ikke er så fantastisk er æsler og heste folk kan ride på. De får lige nogle tæsk med en kæde og op ad et bjerg. Man har været et skidt menneske hvis man genfødes som æsel i Petra! Turister bør i den grad holde sig fra den del af festen. Unesco har dog også forlangt, at disse ridedyr skal ud af byen, så det pågår.
Længst væk oppe ude og henne ligger The Monestary, klosteret. En masse sand og 1000 trin ligger der mellem dig og det imponerende syn. Magisk at nå toppen og sidde at kigge på det gevaldige kloster udhugget i klippen med en kop velfortjent Nescafé i hånden!
Hver mandag, onsdag og torsdag er der “Petra by Night”. Billetterne kan købes på stedet. Det er et smukt syn, men måske ikke helt den magiske oplevelse jeg havde håbet på. Lanterner med levende lys lyste op hele turen gennem kløften. Desværre var vi jo ikke de eneste, og man fik lidt følelsen af at være med en i flok bissende kvæg. Pladsen var oplyst med lanternerne og en fløjtespiller gav nogle numre. Med 22 km og 1000 trin i benene sov jeg godt.
Wadi Rum og Det døde Hav
Dagen efter kørte vi til ørkenen i Wadi Rum. Vi fik en køretur rundt i ørkenen bag på en Jeep, hvor vi kørte i Laurence of Arabias fodspor og så petroglyffer. Vores Camp var ganske luksuriøs og med kæmpe panoramavinduer og toilet og bad i teltet. Jeg sad og så solnedgangen gå ned over bjergene inden beduin lejren bød på jordstegt lam. Det var i sandhed luksus – også selvom det knaser lidt af sand mellem tænderne, når man spiser. Mine varmeste anbefalinger i forhold til at overnatte i Wadi Rum.
Vores tur fortsatte til Det døde hav, tanket mentalt godt op på 1001 nats eventyr-vibes. Vi kørte over ruinerne af de syndige Sodoma og Gomorra til stedet for vores salte dyp. Det var i den grad salt og en enorm syret oplevelse at flyde rundt i. Vi brugte et ganske luksuriøst hotel (Grand East), hvor vi tydeligvis ikke hørte til, men hvor vi lige i 1,5 time kunne bruge deres pool og adgang til strand. 430 meter under havets overflade og et saltindhold på 33% kan jeg helt faktuelt byde ind med.
Vores tur var kun en uge, og man kan nå virkelig meget uden jeg syntes vi forcerede noget. Man kunne virkelig mærke fraværet af turister, så hvis du har mod på det midt i den mellemøstlige krudttønde er det virkelig en anbefaling værd at tage til Jordan.
