Ishotel i Rovaniemi, En iskold fornøjelse i Januar

• 

• 

Man erkender først hvor koldt minus 27 grader i virkeligheden er, når man oplever det tomme bagagebånd i lufthavnen kun iført jeans, t-shirt, kondisko og jakke. Vi var tre afsted og med ligeså mange uforklarligt bortkomne kufferter. Planen var at overnatte i ishotellet i Rovaniemi i Finland første nat og derefter to nætter i deres glas-igloo’er. Det kunne godt gå hen og blive en nat af den mere kølige slags. Det første, jeg bemærkede, da vi stod ude i den kolde luft, var hårene i næseborene, der frøs sammen til en lille klump is med hver vejrtrækning. Et besøg i en Sportsmaster senere var vi nogenlunde klar til vinterkulden i dagslys men med en frygt i baghovedet for, at denne mundering ikke ville være optimalt til selve overnatningen.

Rundvisning på Ishotel

Vi blev vist rundt på ishotellet. Der var alt hvad et moderne menneske har brug for blot udført i is – restaurant, kirke, kunst og naturligvis senge. Alt udført i is. Vi var som sagt tre til at dele et værelse, som var spartansk udstyret. Sengearrangementet bestod af en enkelt isklump og en dobbeltisklump, hvorpå der trods alt var nogle skind for komfort og en lille trækonstruktion. Man blev ret hurtigt bekendt med hvordan gangene var konstrueret, og hvordan man fandt toilettet. Der var også det opvarmede lokale for folk, der i løbet af natten, måtte se sig slået af sit behov for behagelighed, og i ly af nattens mulm og mørke gå “the walk of shame” hentil een af køjesengene. Heldigvis ankom vores kufferter og skiundertøjet og de uldne sokker blev pakket ud. Vi fik en instruktion i, hvordan vi skulle forholde os mht soveposen. Først en inderpose og derefter den egentlige kulderesistente sovepose og så skulle vi være klar til en god nats søvn i minus 5 grader.

Det blev en lang nat i ishotel

Jeg taler for egen regning, når jeg siger det var en lang nat. Soveposerne snoede sig asynkront rundt om ens krop og flappen, som hovedet skulle ligge på, dækkede over mit ansigt. Det var egentlig en ok strategi, for det skærmede ansigtet for kuldegraderne. Kroppen var for så vidt ikke kold i soveposerne, men ansigtet kunne vælge mellem at indånde den iltfattige fugtige luft i soveposen eller ligge blottet i 5 graders kulde. Kl 3 skete det frygtede og det uundgålige. Jeg skulle tisse! Fik viklet mig ud af poserne og stak fødderne ned i mine bundfrosne støvler. Så gik den lidt forvirrende tur gennem gangene til det opvarmede toilet, hvor jeg kort overvejede at tilbringe resten af natten. Jeg kom til at tænke på at poserne inde på min isklump lå foldet helt ud, og hvad end kropsvarme, der havde været, nok var fordampet nu. Gik den tunge gang tilbage og fik lidt mere søvn inden – halleluja – personalet kom og vækkede os med varm saft. Jeg opsummerede hurtigt for mig selv, at dette var fedt at have prøvet, og fedt ikke at skulle igen.

• 

• 

Snescootertur

Idag skulle vi på snescootertur. I januar, hvor vi var afsted, er der ikke mange lyse timer. Solen står op henad kl 10 for at gå ned igen ved 2-tiden. Vi havde vores obligatoriske skiundertøj og dynebukser og -jakke på, men fik yderligere en heldragt ovenpå, så vi som tre små finske mumitrolde fik sat os ovenpå scooterne. Afsted i et winterwonderland med sneklædte grantræer, ubetrådte områder med glitrende sne og et pastellys ude i horisonten. I sandhed en hel anden og magisk verden. Vi susede afsted og fik god fart på, da vi kørte på den tilfrosne flod, men blev overhalet mange gange af lokale, der var mindre frygtsomme og mere hjemmevante på maskineriet. Sikken en fantastisk tur.

Snesprint og jacuzzi

På hotellet havde de jacuzzi på taget. Noget skal man jo bruge de mørke vinteraftener på, så vi måtte i baljen og selvfølgelig også i sauna, dog uden vodka og birkeris. Det særlige ved omklædningsfaciliteterne var, at de lå et stykke fra selve jacuzzien. Man kunne derfor se tre danske kvinder charmerende iført hotelslippers, uldhuer, vådt badetøj og intet andet, sprinte 100 m på tid ned ad en lille snesti, op af trappe, drejede til venstre for at ende tiltrængt i det varme boblende vand. Det var skønt, da man var kommet i, og man fik såmænd også muligheden for en drink, der skubbede de ubehagelige tanker om tilbageturen lidt i baggrunden. Samme scenarie udspillede sig i modsat retning. Efter omklædning, da vi var tilbage i vores opvarmede igloo, kiggede jeg på en mærkelig ting Anja havde i hånden, og spurgte hvad det var. ‘Det er da min badedragt’ svarede hun og holdte den stivfrose dragt lige ud i luften. Heroppe hænger man ikke badetøjet til tørre, man stiller det hen i hjørnet til optøning.

Hundeslædekørsel

Vi havde tændt for Aurora-alarmen og håbede sådan, den ville ringe og fortælle os, der var nordlys, men det skete desværre ikke. Istedet for havde vi booket os ind til hundeslædekørsel dagen efter. Det er ikke lige sådan at sætte et hundespand sammen. Det er som at sætte en gruppe af mennesker sammen, nogle til at styre, nogle tilsat trække, nogen måtte ikke være sammen med nogle andre, hunner, hanner og den slags overvejelser. Smukke slædehunde med blå øjne. Vi fik indblik i deres hverdag med hundene, og man kunne sagtens mærke på hundene, at de ville løbe, og at det ikke ‘var synd for dem’. Der var en slags bremse på slæden, man kunne betjene med foden, men når hundene mærkede det mindste slæk eller tøven der, satte de i løb. Det var bare at følge med og blive i illusionen om at du styrede dem og ikke omvendt. Som dagen før kørte vi gennem det smukkeste landskab. Der var ikke tid til at falde alt for meget i svime for hundene løb, som var fanden i hælene af os. Vi gjorde stop på en rensdyrfarm og prøvede også en lille tur med rensdyrslæde. Det gik i et noget mere adstadigt tempo og overbeviste mig ikke om at julemanden klarede sin årlige runde baseret på rensdyr.

• 

• 

Julemandens landsby

Det var interessant at se et glimt af livet nord for polarcirklen med deres telte og dyr for de samerfolk, der fortsat lever sådan. Rensdyr stod iøvrigt på menuen om aftenen og smagte glimrende. På vej til lufthavnen kørte vi indenom julemandens landsby. Det var hyggeligt, men nok mest møntet på børn. Det forhindrede os dog ikke i at hoppe frem og tilbage over den optrukne polarcirkel, drikke varm kakao, købe julepynt og tage smagløse selfies, men meningen var nok, at det var for turisters børn. En tur som denne forlængede weekend bør alle unde sig selv. Det kan godt være jeg ikke havde den bedste søvn i mit liv på ishotellet, men en oplevelse var det, og jeg har hørt andre folk fortælle, at de har sovet vidunderligt.

Turene med scooter og slæder var fantastiske, og noget jeg til enhver tid vil prøve igen. De lokale nordiske råvarer og den samiske kultur efterlod så meget mere at blive udforsket. Jeg kan helt praktisk anbefale en lille særlig dynefrakke til mobiltelefonen eller som minimum have den i en skisok tæt på kroppen, for med minus 27 grader dør batteriet utrolig hurtigt. Sådan en 3-4 dages tur er ikke en billig omgang, men det var hver en krone værd, også selvom vi missede nordlyset i denne omgang, men så må man jo bare prøve igen.

Praktiske oplysninger

Arctic Snow Hotel har plads til 70 gæster og er et af de største i Norden. Denne spektakulære smukke bygning bliver bygget og udskåret på ny hvert år. Vægge og møbeloverflader i værelserne, der alle er unikke, er dekoreret med iskunst. Rumtemperaturen er 0–5 ° C, men man bruger soveposerne beregnet til ekstreme forhold kombineret med rensdyrskind for at gæsterne kan holde varmen.

Det er ikke en billig fornøjelse at besøge ishotellet. Priser for Januar 2019 var ca 5700 kr for hotellet, 1100 kr for flyet og 2800 kr for to udflugter med hundeslæde og snescooter. I alt små 10.000 kr pr person for tre overnatninger.