Torshavn

Vi boede på Hotel Djuurhus i Torshavn med kig til hav og bjerg. Det var et fint middelbudget hotel. Begav os tidligt ind for at finde byen. Det viser sig alt ligger lige ved siden af hinanden, og vi fandt hurtigt de fire gourmet restauranter, som havde kæmpet om vores gunst. De holdt til i gamle sorte træhuse med græs på taget. Halvøen Tinganes huser både historisk centrum og parlamentet. Den ydmyge færøske statsminister holder til under samme slags mos-og græsbeklædte tag.

Restauranten ‘Katrina Christiansen’ inviterede os på brunch. Et anbefalelsesværdigt sted, super hyggeligt og med lækker mad. Vi undgik fermenteret fisk ved denne lejlighed, men min søster insisterede på, at vi smager fermenteret grønlandshaj med brændevin. Jeg kunne ikke sige, jeg glædede mig. Heldigvis opdagede vi at dette fænomen mere er islandsk end det hører til Færøerne.

Som altid stred vi os op til et udsigtspunkt og tog plads bag tre får, der lå og gnaskede drøv og sammen kiggede vi alle 5 ud over byen. Vi indhentede lidt søvn på hotellet inden vi skulle på Home dining i Velbastaður hos Anna og Oli. Her kan jeg oplyse, at busser ikke kører om søndagen på Færøerne.

Vi mødte op i den lille landsby med taxa, som var helt klar over, hvor vi skulle hen. Vi var 12 i alt fra alle mulige lande og snakken gik. Værten Oli fortalte, at han havde 150 får – dobbelt op lige nu fordi alle får har fået lam, men slagtningen står for døren til oktober. Vi fik fem retter i det skønneste græsbegroede hus med udsigt over vandet. Vi smagte en masse lokal bryg og fik endda et ride hjem af vores mere ædruelige medspiser. Det kan anbefales at booke sådan en middag, hvis man er på disse kanter. Den kostede 975 kr og kan bestilles her.

Mykines

Vores første udflugt på Færøerne var til Mykines. Jeg forstod, at man bør iføre sig outdorsy bukser for rigtig at blende ind i denne North face festival. Men sol og vind virkede til at være os nådige, men det kan man langt fra være sikker på. Tror ikke man oplever bedre vejr på disse kanter end det vi fik. Smuk smuk tur til øen.

Man sejler ca 1 time og lægger til ved en trappe, som tager en op til landsbyen. for normalt gående er turen fin, men hvis man er dårlig til bens bør man måske overveje. Vores lille gruppe bevægede sig nordpå gennem lidt sumpet område og med enkelt tørvehuse. Tågen lurende smuk men truende. Hele idéen var jo at se søpapegøjer. Vi havde sandwich med som blev indtaget med udsyn til det smukkeste fuglefjeld. fårene gik hele ude på klippen helt uden højdeskræk.

Søpapegøjer

Vi så en enkelt søpapegøje og blev helt eksalterede. Den blev dokumenteret i alle vinkler. Guiden var ikke synderligt imponeret, og det viste sig også, at vi snart kom til at vade i søpapegøjer. Den store fotoseance kunne knap tage sin ende. Vi fik at vide, at det var snart tid til at de ville flyve ud på vandet og blive der til næste sommer. Sidste udkald for dette syn er dermed i midten af august, så læg helt sikkert din egen rejse der. De små chicks spadserede simpelthen ned til byens lys om aftenen, når de var klar til at flytte hjemmefra.

Jeg kan dårligt forestille mig en lang række af teenagesøpapegøjer stavrende afsted på deres små orange ben. Det var vigtigt at smide dem i vandet, inden sulerne kom og tog dem. Der bor 7 folk fast på Mykines, så de har måske travlt til tider. På vej hjem stødte vi på guidens mand, som lærte os at svinge et malemuk-fange net. De skal koge tre timer kan jeg orientere om, hvis du engang står med sådan een. Det var oprindeligt et søpapegøjenet, men pga mindskning i bestanden, har man på øen besluttet at frede fuglene til bestanden er kommet sig.

Etika

Vi havde booket bord på Etika, sushirestauranten på Færøerne, som serverer lokal fisk. De bød på utrolig frisk fisk og den blødeste laks. Vi tog en menu med overvejende laks og rejer og delte. Edamame bønner med goma dressing blev det også til. Desværre fik vi også valgt noget, der på kortet så nyt og eksotisk ud, men retrospektivt ikke noget jeg kommer til at gentage. En dybstegt sushi sandwich med laks, cheddar og dressing. Ja smagen var egentlig ok men bizar sammensætning. Lad os ikke dvæle mere ved den. Resten af menuen var fantastisk, særligt laks og de små ama-ebi.

Saksun og Tjørnuvik

Første stop på anden dagen var en gammel hvalstation i Hvalvik. Den var ikke i brug længere, men ryghvirvlerne stod som små havestole og nogle kæbeknogler lå ret umajestætiske og mosbegroede på jorden bag en container. Der blev talt meget om bæredygtighed og et sted er jeg vist noget undecided omkring hele grinde-situationen.

Der var høj sol igen! Den gamle hvide kirke i Saksun lå grønt i dalen og badet i sol. Man bor ikke i Saksun, hvis man er til hyppige cafébesøg og gang i gaden, men byen var dog landfast i modsætning til isolerede Mykines.

Hvis jeg var viking, havde jeg bosat mig i Tjørnuvik tænkte jeg, da vi kørte ind i landsbyen. Det viste sig også at der var en vikingegravplads. Lets face it, jeg havde ikke klaret den en måned som viking. Men en enkelt entreprenant gut havde slået sig ned som vaffelsælger og så står man bedre imod vejr og vind.

Gjogv er en charmerende bygd

Næste by på listen over utrolig små og smukke byer var Gjogv. Der sad vi på Kronprinsesse Marys bænk og følte os royale med kig ud på havet. Det er en utrolig charmerende by, som jeg vil anbefale at besøge. Det er muligt med en længere tur op på fjeldet til en endnu mere spektakulær udsigt, men det kræver mere tid end hvad vi havde. Mit behov for at købe uld var proportionelt stigende med opholdets længde, og jeg fik omsat noget af det tiltagende overtræk på en hue. Jeg shopper naturligvis ikke. Jeg støtter lokalsamfundet.

På vejen tilbage til Torshavn kørte vi i tunnel. Helt diskret var der et større netværk af vejbaner med skilte, en underjordisk rundkørsel og kunst. Om aftenen havde vi ingen reservationer, og det lærte vi var vigtigt for ellers får man ganske enkelt ikke noget at spise. Vi overvejede situationen over noget så usædvanligt som en kold øl på kajen i solen. Der erfter gik vi på Café Kaspers og fik en almindelig gennemsnitlig burger. Bagefter havde vi udset os lidt ølsmagning på Mikkeller.

Vestmanna bådtur

Dagen efter gik formiddagen gik med at investere yderligere i uldbranchen. Som ihændehaver af færøsk Gudrun sweater ser jeg mig selv parat til at opklare forbrydelser. Vi stoppede i Kvivik og så et vikingebosted og et mindesmærke over 15 døde, der gik ned med samme skib. Det må i sandhed have affolket byen en smule. Turens egentlige mål var Vestmanna. Der gik vi ombord på båden, der skulle sejle os til fugleklipperne. Indpakket i fire lag tøj og med hætten snurret godt til i bedste “they killed Kenny-style” for vi afsted over bølgerne.

Klipperne var imponerende med huler og lyseblå bølger, der slog op ad siderne. Vi sejlede igennem en hule og iagttog på vejen hjem en række cliffhanger-får, der synes at bære limet til klippesiden. Hvordan de indfanges, når de skal klippes er mig en gåde. Der må også indimellem falde et får i vandet.

Om aften havde vi booket bord til Michelin dining på Roks (Koks er jo flyttet et par år til Grønland). Det kan du læse mere om her

Nationalmuseum

Første par timer på 5. dagen virkede trøstesløse. Bølgerne stod ind på parkeringspladsen og slagregnen slog mod ruden. Alle vejrudsigter var dog enige om opklaring kl 11, og det holdt stik. Vi ville egentlig have været på Nolsøy, men synes havet var lige lovlig uroligt. vi besluttede derfor, at dagen var til kulturel aktivitet. Vi tog bussen til Nationalmuseet på Færøerne. Meget svært at købe en billet, som viser sig at være gratis indenfor hovedstadsområdet.

Fint museum, lige i min ånd, hvilket betyder det klares på en time. Ikke overraskende var der udstilling om hvaler, får, fisk og traditionel påklædning. Der er et lille frilandsmuseum tilknyttet, som vi gik ned til. En gammel gård, der stod som i 1920. Betragtelig mere plads end forventet og med den efterhånden normale havudsigt. Vi hikede af små stier tilbage til byen og fandt Nordic sandwiches til frokost på Restaurant Bitin. Ja det er jo sådan set smørrebrød. Laksetartar, avokado og rejer, så vi holdte os i det maritime hjørne. Avokadoen var dog næppe lokal.

Opklaring og sol sendte os til havnen, hvor vi kiggede lidt på livet inden vi havde vores anden michelin booking. Denne gang på Restaurant Ræst. Ræst betyder ‘fermenteret’, og efter sigende er restauranten ikke for alle. I kan læse mere om besøget her. Det var virkelig en oplevelse.

Sidste dag på Færøerne tilbragte vi i Torshavn. Man skal afsted 2 timer før flyet afgår, så der er rigeligt med tid. Vi tog op til stadion og gik rundt i Viðarlundin-parken der ledte op til. Det var super hyggeligt sted med alskens statuer og en rigtig god afslutning, hvor vi selvfølgelig lige fik lov til at gå lidt op ad bakke.

Samlet guide til oplevelser og restauranter

Jeg har nedenfor ridset op hvilke oplevelser vi har haft i ikke prioriteret rækkefølge. Har også lavet en liste over, hvilke spisesteder, vi prøvede, hvis du selv skulle have lyst eller mangler inspiration, når nu du har bestemt dig for en tur til Færøerne.

Oplevelser:

1. Mykines
2. Hvalvik hvalfangeri
3. Saksun
4. Tjørnuvik
5. Gjogv
6. Vestmanna
7. Nationalmuseet
8. Torshavn: Tinganes, Havnen, Viðarlundin parken

Restauranter:

1. Home dining Anna og Oli
2. Etika sushi
3. Cafe Kasper
4. Mikeller bar
5. Bitin smørrebrød
6. Katrina Christiansen brunch, frokost og aften (færøske tapas)
7. Roks michelin fisk og skaldyr
8. Ræst michelin fermenteret mad
9. Sirkus bar

Indlægget Færøerne – Fantastiske får og søde søpapegøjer på 6 dage blev først udgivet på Taking a bite.

Udenfor er det et helt traditionelt sort træhus med græstørv på taget. Indenfor er det hyggeligt istandsat men uformelt og en dejlig atmosfære. Vi havde på forhånd booket bord, hvilket er nødvendigt. Der skal faktisk også betales på forhånd. Det gør lidt ondt på tidspunktet, men føles som en dejlig billig middag, når man forlader selve stedet. 

Vi gik all in på the full experience, man kan også vælge en mindre udgave. 895kr for den store menu og så måtte vinen tilkøbes på dagen. Vi fik først en snack af sprødstegt fiskeskin med urteemulsion. Hertil brød og smør rørt med tang. Man fornemmede nok at havet lå få skridt fra hoveddøren.

Myriade af forretter

Forretterne kom i stride strømme. Hele aftenen skulle vise sig fisk og skaldyrsbaseret. Først sarte jomfruhummere i en bloody mary sauce. De bed lidt fra sig med kløer og tabasco. Ved siden stod en samling dampede blåmuslinger. Hver og een var i sin skal ved at drukne i en citron-peber skum. Vi hjalp dem alle sammen ud af deres knibe og ned i løgnhalsen. Mægtigt stod også to søpindsvin med deres sarte orange kød. Det havde fået lidt salt. Det smagte anderledes og meget bedre end jeg husker det fra muligvis tvivlsomme sushirestauranter.

Næste servering var leverpostej fra en havtaske. Det kan jeg ærligt sige var øen ny oplevelse. Smagte godt, men uden at være en ting, jeg bestiller igen. Tilgengæld var kartoffelvaflerne med røde poppende ørredrogn og creme fraiche skønne. En torsketerrine i en sennepssauce med fermenteret kål udgjorde det varme indslag. Skøn sauce, der utvivlsomt ikke har sparet på fløden. 

Jeg ved ikke, om vi var på vej til de indledende knæbøjninger for hovedretten for de næste tre retter, men det var som om volumen steg. Stegte loddefisk med tartarsauce og citron. Hele fisk skulle spises med hoved og hale. Jeg lod fiskens ekstremiteter kræsent ligge tilbage, mens jeg bevægede mig over til kartoffel terrinen med hestemusling og søpindsvin. To af mineyndlingsting, kartoffel og musling. Der var forskellige salater tilhørende den enorme proteinmængde

La piece de la resistance kom nu på bordet. En indbagt rødspætte i et stykke fiskeformet butterdej. Følgesvenden var en lille rejecocktail m salat. Lækker og frisk som alt andet.

Mælkebøtteglasering

Vi var nu mætte og godt igennem måltidet. Meeen en lille fastelavnsbolle agtig sag med rabarber, jordbær og vanilleis tog alligevel sin ankomst. Den var glaseret i mælkebøttesirup. Så er der inspiration til forårets gøremål, hvis man har en træls gul græsplæne.

Allersidst sluttede vi af med et stykke chokolade med rooibos-te, og vi kunne trille derfra. En hvid Leflaive Pouilly-Fuissé var den flydende ramme om alle retter. 

Jeg vil ikke alene anbefale, jeg vil sige det er et must at prøve denne restaurant i Torshavn. Der skal bestilles og betales up front, men tag herhen. Hvis du har skaldyrsallergi må jeg nok anbefale et andet sted, ellers afsti afsted. 

Indlægget On the Roks i Torshavn – gå helt i fisk blev først udgivet på Taking a bite.