Forestil dig en lang uge, beslutninger til højre og venstre. Den swichende lyd af deadlines, der flyver forbi og en mailboks, der flyder over som et stort rødt hav. Forestil dig så, at du træder ind i La Buca – en hyggelig lille italiensk restaurant, hvor det udelukkende handler om at indtage italienske kulinariteter og drikke dejlig dulmende vin fra Barolo.

La Buca handler ikke om at placere en havesyre korrekt med en pincet – ej heller ligger tingene på et leje af ditto datto, hvor nogen peger behændigt med lillefingeren. Det er godt gedigent italiensk landkøkken. Der spares hverken på ost eller olivenolie, så stretchy pants er helt OK.

Kød og kød og kød

Vi startede denne selvterapeutiske aften på La Buca med en sprød hapser med kaviar og piemontesiske bobler. Skuldrene nede og tankerne på standby koncentreret om næste ret og vinen. Den blev udgjort af carpaccio alle piemontese, som er tyndtskåret råmarineret oksemørbrad med parmesanost og trøfler. Dryppet med citrus og med brød smagte det skønt. Ren velvære.

Niebbiolo i glasset og næste ret på trapperne. Man bliver bedre og bedre til italiensk som de pressede fermenterede druer serveres, men var dog glad for den danske oversættelse af Pappardelle al ragu di cinghiale – bredbåndspasta med vildsvineragout. Her kunne den mindre begærlige restaurantgæst godt have erklæret sig mæt, men vi valgte at gå videre til runde 4.

Det stod os ret klart, at vi ikke var på vej gennem et forårsspædt vegetarkøkken. Vi var langt fra færdige med at loade up på langtidssimrede animalske proteiner. Hovedretten bestod af anseelige mængder braiseret kalveskank på en stor pacman af polenta med rødvinssauce og østershatte. Mørt, så det kunne spises med sugerør. Jeg brugte dog kniv og gaffel og fik møffet polentaen lidt af vejen. Jeg føler intet varmt for polenta i nogen afskygninger. Den ligger bare med sin kornede konsistens og manglende smag og tager plads for andre gode ting i maven.

Tiramisu

Nu måtte denne begærlig restaurantgæst erklære sig mæt. Desserten, der var en del af menuen var tiramisu. Et kæmpe stykke. Jeg lod mit stykke pakke sammen i en fin doggybag til min sidedame, som hun kunne begave sin ældste datter med derhjemme. Jeg er sikker på den smagte godt, og gjorde mere lykke der end hos mig. Hvad kan gå galt med råcreme, kaffe og likør på et så gennemført sted.

Menuen vi kom igennem var inklusiv vine, som man jo selv kan variere, men jeg vil tro at maden i sig selv har været ca 8-900 kr pr mand at dømme ud fra menukortet. Det er ikke hver dag man lige kaster sig ind på en stol og nedsvælger så meget lækkert italiensk mad. Men hvis der er noget at fejre eller man har brug for en pause fra de hastigt forbipasserende deadlines, er det et glimrende bud på, hvor verden lige kan stå stille et øjeblik. Italiensk mindfulness. Tag på La Buca, du vil ikke blive skuffet.

La Buca: Godthåbsvej 209, Vanløse

Indlægget La Buca Degli Artisti betyder (mad)-kunstnerens hule blev først udgivet på Taking a bite.