Man skulle bladre lidt igennem stakken for at forstå, at maden ikke var repræsenteret på nogen af siderne. Vi spurgte til maden, men blev forklaret, at her var det kotume at tage en cocktail først. Det er selvfølgelig også en måde at pushe sine drinks på, og det virkede såmænd også. Vi valgte vores pre-dinner drink i det store menukort. Jeg fik en Rhubarb. Den bestod af rabarber, lime og mousserende vin. Min medspiser fik en “Den danske tyv” med vodka, vanille, basilikum, peberkorn og tranebær. De smagte begge himmelsk. Man kunne snildt nappe een mere til selve maden.

Efter det initielle alkoholbehov var blevet dækket, gik vi videre til maden. Vi valgte den lille Salon 39 menu. Det var os en lille smule kryptisk, hvordan den var sat sammen, men bestod af tre serveringer til 400 kr. Spagt forsøgte jeg mig med at undgå desserten. Dette skulle lede til en længere dialog.

De er tale om 7 retter i 3 serveringer, som blev serveret til bordet, og så måtte man dele. Dette kunne jo selvsagt ikke lade sig gøre med desserten, at kun den ene valgte den fra. Da vi begge tænkte om ikke bare vi kunne fravælge den og evt få noget mere brød, gik der lidt diskussionsklub i den mellem tjener og køkken. Det blev i hvert fald meget svært det hele, og vi istemte med den fulde menu.

Første servering bestod af Koldrøget islandsk laks med agurker, glaskål, dild og wasabi fulgt af to stykker brød og den anden ret, der var Ravioli med vilde svampe, puffet boghvede og Karl-Johan. Sidstnævnte svømmede rundt i en skum af havgus. Begge dele smagte skønt. Hvem kan modstå en balje krystalliseret skummende vestjysk ost?

Hovedret og dessert

Næste treenighed af retter var et studie i rødbede – Duroc svinebryst i peberglace med solbær, rødbede og timian. Dertil var vi egentlig blevet lovet Jordskokker med brunet smør, hasselnødder og salvie, men den allestedsnærværende selleri havde overtaget jordskokkens domæne for denne aften. Tilbehøret var palmekål med valnødder. Alt i alt tre gode serveringer, men som jeg nok ikke vil mindes til tid og evighed.

Vi var ganske spændt på desserten, som jo umuligt lod sig skippe og måtte deles i to. Det var hvid chokolade og yoghurt-creme, hindbær, kiks og citrontimian. Dessertspiseren så tilfreds ud, og vi færdiggjorde vores Sauvignon Blanc og bad om regningen. Vi endte på 1575 kr for to, hvilket i virkeligheden er fint i betragtning af, at vi indledte med de obligatoriske cocktails.

Maden var fin, men tag derind for cocktailsene! Start med Rhubarb

Salon 39 : Vodroffsvej 39, Frederiksberg

Indlægget Salon 39 et godt bud på gode cocktails blev først udgivet på Taking a bite.

Det er nok, hvad jeg vil betegne som et værtshus, men ikke et af de helt brune. Ganske vist flyder øllene mangfoldigt, og der er billardbord. Der er også en menu, man kan hægte sig på, hvis man forfalder for fristelsen efter arbejde.

Dagens ret

Der er ikke så meget fancy-pancy at komme efter. Du skal ikke sidde og overveje menuen i en uendelighed. De arbejder med en dagens ret, og forretten må udgøres af en fadøl. Skulle dagens ret ikke falde i smag, kan der altid suppleres med en pariserbøf eller en rødspættefilet.

Mandagen har krebinetter i ascendanten. De blev serveret med fuld panering på alle sider, som suspekt kunne ligne et dyp i ønskebrønden. Paneret et eller andet er jo som udgangspunkt altid godt, og der ligger et lille sprødt ærteskud på toppen. Dertil kommer nye kartofler, kogte grøntsager og en opbagt sovs i rigelige mængder med ærter og gulerødder. Jeg er muligvis en saltgris, men den kunne godt trække noget salt…og noget peber…og muligvis en palette af andre krydderier, der nok slet ikke hører sig til på dette ærkedanske middagsbord.

Der er 26 forskellige slags øl, så der er også noget for enhver smag. Stedet vinder nok ikke priser i forhold til innovativ kogekunst, men der er bestemt ikke noget i vejen med det. Det er blot min gane, der kræver lidt umpff i mangel af et bedre ord. Du går ikke ned på gris, det er sikkert. Retten koster 149 kr og en fadøl står til 62 kr, så et par hundrede for en dejlig aften, hvor du slipper for at lave mad er da heller ikke helt dårligt.

Jeg kan i den service mindede ånd give et hint til de daglige servieringer:

Mandag:   Krebinetter med stuvede ærter og gulerødder Kr 149,-

Tirsdag:    Sprængt oksebryst med kartofler og peberrodssovs Kr 159,-

Onsdag:    Stegt flæsk med persillesovs ad libitum Kr. 149,-

Torsdag:   Hakkebøf med bløde løg, brun sovs og kartofler Kr. 149,-

Fredag:     Mørbradgryde med ris eller kartoffelmos Kr. 159,-

Lørdag:     Wienerschnitzel m. brasede kartofler og garniture Kr. 189,-

Søndag:     Skiftende retter efter kokkens valg, ring evt. 

Frederik VI: Frederiksberg Allé 42A, Frederiksberg

Indlægget Frederik VI på Frederiksberg Allé blev først udgivet på Taking a bite.

Der var uendeligt meget at vælge imellem. Jeg har lige været i Libanon og kunne genkende mange af retterne, og havde basalt set lyst til at bestille det meste. Fælles for alle retterne er, at det simpelthen er smadderbilligt. Man skal lede langt ude i hjørnerne af kortet efter kød. Til gengæld har jeg aldrig set ordet granatæble stå så mange gange.

Deleretter

Det er oplagt at gå “delevejen”. Men der er nok at holde styr på med de mange retter, der skal debatteres inden tjeneren kommer. Man ender alligevel med bare at remse lidt sporadisk op og stoppe op på et tidspunkt og spørge, om hun tror det er nok. Vores tjener mente, at der nok burde presses en grillet halloumi ind, og så gør man naturligvis det.

Det hele røg ind på bordet hurtigere end vi kunne sige mynteblad. Hummus med friterede fladbrød, der blev syndigt ‘chips med dip’- agtige. Osterullerne var med filodej og knasende sprøde og varme. Den friterede halloumi var måske en lidt for mild smag, som jeg måske godt kunne undvære i en senere opførsel af “taking a bite på Mahalle”.

Kofta med tahini var ret ugennemskuelige. De lå i en tahini-suppe, men kunne fiskes op og smagte virkelig dejligt. Ved nærmere eftertanke var det vores eneste kød. Retrospektivt føler jeg mig meget klimabevidst. Vi måtte jo selvfølgelig også have noget falafel med en myntedressing. Midt på bordet stod den smukkeste ret af dem alle, nemlig citrussalaten med appelsin, grape, granatæble, lime, mynte og nødder. Frisk og fantastisk.

Maden var simpelthen så lækker og ligeledes juicen. Her kan garvede læsere af bloggen godt studse over det alkoholfri valg, men der serveres simpelthen ikke alkohol i restauranten. Vi kom os relativt hurtigt over chokket og gav os hen til en pink grape juice. Til gengæld skabte det stor forvirring, da vi til sidst bestilte kaffe med mælk, som ikke skulle være en latte. Efter tredje forsøg endte vi med at få den varme drik på bordet.

Regningen lød på 540 kr for to personer, der spiste og drak, hvad de kunne rumme. Det er da helt utrolig billigt. Det er ikke sidste gang, jeg kommer der, selvom personalet på et tidspunkt under kaffeseancen muligvis har ønsket mig hen hvor kikærterne gror. Jeg anbefaler klart et besøg til Mellemøsten på Frederiksberg.

Mahalle: rolighedsbej 15, Frederiksberg

Indlægget Mahalle – Prisvenligt, vegetarisk og libanesisk blev først udgivet på Taking a bite.

Med det udgangspunkt var det svært at bevare pessimismen. Første ret var en appetizer med lækkert nybagt foccacia og charcuterie. Det hedder muligvis noget andet på italiensk, men skinke og pølse. Derefter kom risottoen på bordet. Den var lavet af knoldselleri, kapers og med et lille stykke stegt helleflynder på toppen. Jeg ved ikke hvordan, men knoldselleriens skæbne ender dermed en del bedre, når den bor i køleskabet på Enomania, end den gør hos mig, hvor de bliver mere og mere trætte af livet for tilsidst at dø i skraldespanden.

Anden ret var cannelloni med braiseret okse, svampecreme og grønne bønner. Hold da op en umami-sauce, der kom ind. Dejlig tyk og svampet. Ja det lyder ikke som en kompliment i alle livets forhold, men det var det her.

Hovedretten var kalvefilet med asparges, forårsløg, kartofler og sommertrøffel. Hvor er det heldigt, man har lavet en trøffel til både sommer og vinter. Alt var tilberedt perfekt, og jeg skal ærligt erkende, at jeg måske roder lidt rundt i vinene herfra. Sådan er det når snakken går, og man har fået fire glas. Brunelloen var i hvert fald en gudevin, og man kunne sagtens relatere til navnet Enomania.

Enomanias ost og dessert

Her hørte min mad-rejse op, for jeg var mæt, men de andre fik en osteanretning. Der var lidt ko og lidt får og som altid serveret rigtig delikat. Restauranter kan noget almindelige civilisters køleskabe ikke rigtig kan. Det kan godt være sulten havde lagt sig, men derfor kunne man jo godt være tørstig for sjov, og jeg smagte Barbera’en. Den er jo så rund og venlig, at det ville være uhøfligt at afvise den.

Til dessert kom der rabarbertærte med jordbær og marcipan-is. Dertil var vinen fra Ungarn, nemlig en Tokaji. Den var overraskende frisk af en dessertvin at være. Desserten kan jeg ikke rapportere om, men den fik fin omtale med på vejen af resten af selskabet.

Jeg kan helt igennem anbefale en tur på Enomania. Priserne er enormt rimelige i forhold til det du får – 5 retter 495kr og vinmenu ligeså. Jeg har været der en del gange efterhånden, og jeg er aldrig blevet skuffet. Lokalerne og betjeningen er hyggelige, og det er superskønt bare at sidde og lade sig forkæle. Du skal være ude i god tid med bordbookning, og vær obs på lørdag er lukket. Det kan være, du skal fejre, at du har bestået eksamen, at du endelig tog opvasken, at du fylder år, eller at det er tirsdag. Alt sammen en god lejlighed til at tage på Enomania.

Enomania: Vesterbrogade 187, Frederiksberg

Indlægget Enomania på Vesterbrogade er vilde med vin blev først udgivet på Taking a bite.

Drypstenshule

Helt fysisk er Cisternerne faktisk en drypstenshule med stalakitter og vand. Det er i sig selv et ret fantastisk sted. Der siver hele tiden vand ind og i den udstilling, der kører i gennem 2022 frem til December, er der lagt en gangbro ud, så man kan komme tørskoet gennem kunsten.

Udstillingen hedder Multiple Realities og er kreeret af Chiharu Shiota. Man kommer ned i mørket og stifter bekendtskab med et kæmpe edderkoppespind spundet mellem søjlerne i gangene. Min første tanke var af ret pragmatisk karakter – det må dælme have taget lang tid. Inde i centrum var der hængt en brudekjole op. Det var faktisk en ret foruroligende installation, men jeg har sikkert også for mange gyserfilm under vesten.

Brudekjolen gik igen i rød og hvid, snurrende fra loftet og med spejlrefektion i det stille vand. Bevægelsen gik igen de andre installationer. Man stod lidt fortvivlet med sin iPhone og prøvede at indfange en snurrende rød brudekjole, hvilket egentlig ikke rigtig lod sig gøre. Men hvis alt andet fejler må man jo bare overgive sig til at være i øjeblikket uden dokumentation, og tro på det er sket alligevel.

Frokost i de små haver

Gå en tur på Frederiksberg og tag en halv time under jorden i en anden verden. Det koster 115 kr for en billet – der er rabat hvis du er en gruppe på 10, og det kan da være du kan samle et par motionister, der vil med. Hvis du bliver sulten, kan du jo tage i de små haver og få en god frokost.

Indlægget Cisternerne – se kunstværker i gummistøvler i Søndermarken blev først udgivet på Taking a bite.