Allerede i flyet begyndte vi at tale om vin. Kl var kun 8.15, da vi lettede og en lang lur var nødvendig. Mega let at finde hotellet. Efter vi erklærede os for naturlige stifindere gik vi på jagt efter frokost. Vi kom til plads Massena 10 m fra hotellet, der var virkelig centralt beliggende på kanten den gamle by. Det hed aparthotel AMMI Nice Massena

Vi hoppede velvilligt og uden tøven i turistfælden på Massena Plads. Skøn dyr restaurant, der bød på blæksprutte, tun og lidt hvidt flydende blev det til. Muligvis ikke verdens billigste sted, men ambience var der rigeligt af. 

Super charmerende by og vi gik langs stranden og vovede os op ad en bunke trapper til udsigtspunkt ved Castel. Smuk smuk udsigt over Middelhavet var belønningen for de mange trapper. Desværre fik vi også fornøjelsen af en usædvanlig ringe guitarist på toppen der spillede i bare fødder og givetvis havde fundet nogle historiske noder hun prøvede at gengive. 

Om aftenen fik vi alle klassikerne – østers, foie gras og steak tartar. Gågaden med vores hotel, Rue Massena) bød på utrolig mange restauranter, så vi behøvede at gå langt. 

Food tour i den gamle by

Dagen efter får vi at vide at Nice kun har 80 dage med regn om året og det passer godt med den blå himmel og de 17 grader. Klart T-shirt vejr!! 

Vi startede ud med en fornærmende lille cappuchino ved Marché au fleurs. Jeg kunne ikke have designet det marked mere sydfransk om jeg havde forsøgt. Små let afskallede huse med beværtninger og de obligatoriske skodder, som jeg virkelig gerne ville åbne i et flamboyant sæt tøj i mit lille townhouse. 

Vi havde booket en food tour via GetYourGuide. Gennem den snævre gamle bydel smagte vi os gennem pan bagna (sandwich med salade nicoise), socca (kikærte-pandekage), pissaladiere (løgtærte, barbajuans (ristede ravioli), oliven, trøffel, pizza, tarte de blette (kålkage), der ikke umiddelbart vandt mit hjerte, sorbet og afsluttede med en rosensmagende makron med udsigt over vandet. 

Udsigten fik tag i os, så vi hængte ud ved vandet det næste stykke tid og planerne om kulturel aktivitet på Chagall museet blæste væk med brisen fra Middelhavet. 

Antibes, Cannes, St Paul de Vence

Dagen efter var vi på tur. Vi blev først kørt til Antibes efter en endeløs ordstrøm fra vores yderst informative guide. Jeg kan oplyse at Angelina Jolie og Brad Pitts tvillinger blev født i hospitalet vi kørte forbi og at det koster 1000 euro pr dag at docke i Antibes hvis du har en stor båd. 

Det var med at hænge på guiden der skød en gevaldig fart gennem den rasende pittoreske by. Et franskere end fransk marked forsynede os med trøffel og nøddepølse. Antibes er en by, der passer perfekt til et halv/heldags besøg. Bjergene stod med sne i baggrunden og eftersom kl havde passeret 10 var folk allerede godt igang med østers og hvidvin.

På vej mod Cannes kørte vi forbi de vildeste hoteller som ofte blev beboet af pararzzi forskrækkede filmstjerner og russiske oligarker. Vi indtog den røde løber på trapperne til filmfestivallen i Cannes. Jeg stak hænderne i mit store idol Julie Andrews hænder på bordwalk of fame, mens jeg overvejede en episk udgave af ‘doe a deer a female deer’..frokost var en helt ydmyg østers, bouillabaisse med rosé løsning på La Perla. 

Sidste stop var en charmerende bjergby St Paul de Vence med en livsfarlig bymur, som vi gik på med spirende dødsangst. Vi så Marc Chagalls grav. Han har fundet den ultimative placering i en malerisk by fuld af gallerier og udsigt. 

Chagall museum

Sidste dag på vores lille forlængede weekend blev holdt i kulturens tegn. Vi tog letbanen til Chagall-museet. Et fint og overskueligt museum, som kunstneren selv havde været med til at skabe. En del af værkerne havde han selv doneret. Derudover har han kreeret en flot mosaik på selve muren.

En weekend i det sydfranske går hurtigt, og vi havde endda tre fulde dage. Vi fløj med Norwegian og bookede via booking.com. Ialt ca 3500 kr pr mand. Dertil kommer turene til ca 600 kr pr stk og mad og drikke. Lokal vin er selvsagt billigt, og du finder nemt en god flaske rosé til 20 euro. Pak rullemarien eller rygsækken og tag afsted til Nice. Foråret er perfekt inden Strandpromenaden oversvømmes af turister.

Indlægget Nice is nice blev først udgivet på Taking a bite.

Lyon er et ret fint bud på en forlænget weekend. Easyjet går direkte fra København til billig penge. Jeg var så heldig at have fået det i fødselsdagsgave. To overnatninger med tilhørende små rygsække og den obligatoriske kvægsimulerende boarding.

Ganske let at komme fra lufthavnen og ind i byen til vores Airbnb. Vi blev straks angrebet af den mentale og fysiske sult, der vil forfølge dig kontinuerligt i denne gourmet-by i midten af Frankrig. Vi fandt hurtigt en plat du jour, der serverede Lyon-pølse. Det var en kogt bastant sag overhældt med sennepssauce.

Det er altid lidt en skattejagt at komme ind i en Airbnb. Denne lå i Rue Germains og med bus direkte til den gamle by. Køb en 48 timers billet, så slipper du for bøvlet ved at skulle opdrive billetter, som skal tilsikres fra en maskine udvalgte steder. Vi så rådhuset og fik en forsmag på den gamle by og floden. Der er en del street art og vi lokaliserede flere fine malerier.

Vin crawl

Det store scoop var helt nede ved floden, hvor vi fandt et helt hus dækket af maleri. Det forestillede vinduer i bygningen bemalet med franske historiske figurer, og hvor man følte man kunne gå ind i maleriet. En smule regn sendte os på en pubcrawl. Først en øl på en pub ved floden, og derefter tog vi videre til en rejsecafé, hvor vi fik et glas vin. Der var dælme hyggeligt og småt. Vi blev i hvert fald mast ind bag et vinkøleskab og nogle kasser med udsigt til pølser og skinker.

Efter en masse våde franske varer fandt vi en restaurant, der serverede lidt af hvert. I mit tilfælde en mør oksebøf og lidt vin rouge. Det var egentlig ret tilfældigt, at vi dumpede ned på en bouchon Lyonnaise. Det er et antal af restauranten, som alle er kvalificeret som ‘en god klassisk kro med comfort food’ i Lyon. Der er 23 udnævnte steder, som man kan genkende på et lille særlig skilt. Musikken var pænt tekno orienteret men efter lidt parlamenteren, kom vi over fransk rap og endte på ma vie en rose. Det hele endte meget fransk.

Dag nr 2

Lyons vartegn, basilikaen ligger så højt oppe, at det absolut kan anbefales at tage en kabelbane. Den er fra 1800-tallet, og dermed ikke så aldrende som sin pendant katedralen i midten af byen. Franskmænd er ikke morgenmennesker, og vi fandt først en åben café kl 10 oppe på pladsen. Den kom med en ret fantastisk udsigt over byen og med tykke brød-tiggende duer. Kirken var smuk på den måde, som katolicismen forstår at udnytte enhver kvadratcentimeter med guldornamenter bygget med syndsforladelses-kroner.

Food tour

Vi gik gennem Vieux Lyon. Små krogede gader i den gamle by fyldt med briocher med praliner (brændte mandler), alpehuer, tørrede pølser og vin. Vi mødtes med vores guide til food-tur rundt i byen. Første stop var en lille delikatessebutik. Den hed Le sirop de la Rue, ejet af Frederic og Nils. Han fortalte, om hans manglende forståelse for engelsk, men at hans spidskompetence gik mere på det kvindelige køn. Ou la la. Han serverede rødvin blandet med pralinesirup, som smagte ejendommeligt men ikke grimt. Han bød os i kælderen, hvor der blev serveret klassiske pølser. Den store klumpede pølse hed Jesus og kunne koges! Vinen blev rundhåndet skænket.

Vi drog videre til den uundgåelige ostebutik. Thierry fra Cremerie Lyonnaise. Selvfølgelig var osten ledsaget af et lille glas vin. Han var en meget entusiastisk ostemand, selvom jeg stadig kæmper med et lidt anstrengt forhold til den lille klump af gammel mælk og mug.

Næste spiselige skud på stammen var is fra Felix/La Fabrique Givree. Han satte en ære i at lave usædvanlige smage. Det var da i den grad også lidt usædvanligt. En hibiscus/grape og en ejendommelig ‘ristet brød’-is. Den smagte faktisk af kaffe eller lidt som lørdagsbrødrister gone wild.

Sidste stop var his Laurent i BMD. Han serverede sjovt nok også et glas vin og noget der lignede en pizzaslice med tomatsauce, men det var en pralinetærte. Den hvinede i alle begyndende huller. For at fuldende aftenen fik jeg snegle til aften. Det er lang tid siden og sådan en slippery little sucker druknet i hvidløg gjorde godt med frisk baguette. Foodturen kan du finde via GetYourGuide. Det er altid en fornøjelse.

Vores fly afgik kl 13.30 søndag så der var ikke meget tid til at udforske mere, men vi kom virkelig også godt omkring i dagene før. Easyjet går lige til døren, og du kan fint klare dig med lille rygsæk. Afsted til Lyon, hvis du elsker mad og vin!! So many calories, so little time…

Indlægget Lyon er en gourmet hovedstad få hundrede kroner væk blev først udgivet på Taking a bite.